Derudover tilbyder vi tysk- eller franskundervisning.
De elever, som ikke deltager i tyskundervisningen, får i stedet tilbud om individuel træning i dansk og matematik, denne træning vil være tilrettelagt i nært samarbejde med dansk- og matematiklærerne, som om muligt forestår denne undervisning.
Lærere
Vi har et helt hold bestående af 14 engagerede lærere ansat, hvis primære opgave er at undervise i hovedfagene; dansk, matematik, engelsk, fysik/NT, samfundsfag, idræt, tysk, hjemkundskab og specialundervisning.
Både lærerteamet og fritidsmedarbejderne underviser også i øvrige fag og valgfag som f.eks. håndarbejde, musik, billedkunst, træværksted mm.
Generelt gav skolen og lærernes tilgang mig mere skolelyst. Det havde jeg ikke prøvet at have før, hvor jeg var vant til at have ondt i maven af at komme i skole. Derfor gik fagligheden også tabt, før jeg kom på Skolen på Slotsvænget. Grundlaget for en god læring er jo, at man trives det sted, man skal være.
Copyright © 2024 Skolen på Slotsvænget. All Rights Reserved • Persondatapolitik